Hej.

Altså, jeg tror i gamle dage ville man måske have kaldt det et kald.

Altså, øh, jeg har fået et kald.

Altså at, at jeg har lidt for længe hørt lidt for mange triste nyheder om, hvordan vi behandler naturen i Danmark og resten af verden, og har jo ligesom så mange andre fulgt debatten om, hvordan vi er i gang med at ødelægge atmosfæren og, og fremtiden.

Altså hvad skal man sige, de fremtidige livsmuligheder for mennesker og dyr og planter.

Og, og har gået sådan og bygget en, en, en personlig fortvivlelse, eller hvad skal man sige, indignation over det.

Og for en lille uge siden i onsdag, onsdag aften, der stod jeg her sammen med mine foreningsvenner og spiste en sandwich og drak en øl ved bordet her og kiggede ud på åen.

Kan man faktisk sige det sådan?