Siri Hustvedt

Mit navn er Rune Lykkeberg.

Jeg har i denne uge talt med den enoghalvfjerdsårige amerikanske forfatter Siri Hustvedt, som har skrevet en af de fineste bøger i en af de fineste genrer, nemlig i det, der er sorglitteratur eller tablitteratur eller litteraturen om, hvordan man lever videre efter et dødsfald.

Titlen på bogen, Ghost Stories, henviser naturligvis til det, der sker, når den, man har delt sit liv med igennem næsten et halvt århundrede, dør, men stadigvæk er til stede i ens liv som et genfærd, som et helt konkret genfærd altid er omkring en.

Siri Hustvedt har også norske rødder, og for hende er genfærd selvfølgelig også forbundet med Henrik Ibsen.

For hos Ibsen er det noget helt, helt, helt konkret, at dem, der er døde, er stadig omkring os.

Det, der skete for Siri Hustvedt, det var, at hendes mand, forfatteren Paul Auster, han døde.

Det første år efter hans død skrev Siri Hustvedt forskellige optegnelser, erindringer, fandt gamle breve frem, fandt optegnelser frem, fandt Paul Austers breve til deres barnebarn frem og samlede de her fragmenter i et litterært værk, der er lige så sammensat som tilværelsen efter et stort tab.

Lige så fragmenteret, som livet er, når man har mistet det, der var centrum, men alligevel lige så fuld af mening, som den kærlighed er, der ikke forsvinder, selv når den, der er kærlighedens genstand, er væk.

I love those types of books.

So anything by Siri Hustvedt is probably something I've read and reread and reread.

I teach.

I love, love, love Siri Hustvedt.

She's got like a gothic vibe to her.

So it's perfect for a rainy day, if you can imagine rainy day meaning dreary and gray and a bit scary.

I næste uge taler vi faktisk med en anden, der har norske rødder, men bor i USA.

Det er nemlig den amerikanske forfatter Siri Hustvedt, som har skrevet en bog om savn, en bog om tab og en bog om livet efter hendes mand Paul Auster døde.

Den hedder Ghost Stories Spøgelseshistorier.

Og er der noget, vi går op i her i langsomme samtaler, så er det jo spøgelser i den her verden.

De er jo aldrig helt væk.

De er her sammen med os, og hvis man kan være sammen med dem, så finder man også et andet nærvær med dem, der endnu ikke er blevet spøgelser.

Det er en stor samtale jeg har i næste uge med Siri Hustvedt om Ghost Stories, og vi kommer også til at se frem imod midtvejsvalgene i USA, hvor jeg kan love, at hun kommer med et sjældent håbefuldt og lysende moralsk budskab.

En overraskende analyse af det, der er ved at ske i Amerika.

But I think there's something about the, and that was something I was going to mention to you.

I've just been reading this amazing essay called Umbilical Phantoms by Siri Hustvedt, which I've been reading, in which she is talking about the placenta as a kind of, much ignored and forgotten organ in Western medicine.

It's not very much been researched.

It's often not discussed, but it's this extraordinary organ that grows within the womb to help cleanse and process and nourish the child.